Forsamlingshuset har i mange år været et samlingspunkt for lokalsamfundet, hvor der afholdes alt fra fester og koncerter til møder og kulturelle arrangementer. For at sikre fortsat, at kunne tilbyde en høj kvalitet af lyd, er der igangsat et projekt til modernisering af lydsystemet samt tilføjelse af projektor. Det vil fjerne de nuværende ulemper og skabe en mere behagelig atmosfære for os og vore gæster.

Det gamle lydsystem har tjent os godt, men som tiden er gået, er det blevet tydeligt, at det ikke længere lever op til de krav, der stilles i dag. Mange af vores brugere har oplevet udfordringer med anvendelsen, lydkvaliteten, hylen og manglende dybde. Disse problemer kan være med til at forringe oplevelsen af arrangementerne og gøre det svært for deltagerne at engagere sig fuldt ud. Derfor er det vores mål at implementere et nyt, moderne lydsystem, der kan imødekomme de behov, som vores brugere har og her under tilføje projektor så huset bliver fuldt udstyret til multimediearrangementer.

Status

Søger midler

Idéen

Tanken er, at skabe mulighed for at alle kan bruge forsamlingshuset til moderne arrangementer med lyd og billede. Det skal gælde uanset teknisk snilde.

Der er ønsker fra lokalsamfundet til bl.a.

  • Fremvisning af foredrag fra universiteterne
  • Temaaftener omkring en dokumentar
  • Fællessport
  • Bedre lyd for svagthørende
  • Festvideoer til konfirmation, bryllup m.m.

Der er mange forskellige, som besøger huset og derfor er der lagt stor vægt på tilgængelighed og inklusion. Det sker ved at der anvendes løsninger for meget nem tilslutning, højttalere, som er tilpasset til rummet, teleslynge og stor lysstærk projektor, så alle kan se med fra bagerste række.

Med dette projekt, øges brugbarheden af huset markant og den fremtidige interesse i huset og arrangementer vil kunne fastholdes mange år endnu. Projektet er tilpas fleksibelt til, at der er plads til nye ønsker til indhold over tid, fx standup eller revy.

Formål

Projektet vil primært blive benyttet til at forbedre foreningens mulighed for udførelsen af dets formål, som er beskrevet i vedtægterne, som i øvrigt findes her: Vedtægter.

“Beboerforeningen der ejer forsamlingshuset i Hvilsager, har til formål at bevare og vedligeholde det og lade det benytte til udlejning, afholdelse af fester, foredrag og forskellige sammenkomster m.m. Endvidere er det foreningens formål, at arrangere møder og sammenkomster for sognets beboere for derved at skabe rammen for kulturelle og folkeoplysende aktiviteter i lokalområdet.”

Målsætning og målgruppe

Projektet skal favne meget bredt og indbyde flest muligt til at benytte huset faciliteter. Derfor tages der udgangspunkt i disse tre fokusområder.

Alle skal kunne høre

  1. Mikrofon og højttalersystem installeres med fokus på talegengivelse og tilpasses til huset så hylen undgås.
  2. Moderne teleslyngesystem med bluetooth muticasting til høreapparater.
  3. Små højttalere i tilstødende lokale.

Alle skal kunne se

  1. Lysstærk projekter der kan benyttes i dagslys sikrer alle kan se tydeligt med og ingen falder i en mørkt lokale.
  2. Stort billede så det kan ses fra bagerste række.
  3. TV skærm i tilstødende lokale med samme indhold.

Alle skal kunne anvende det

  1. Moderne tilslutning med dedikerede tryk-knapper til fx bluetooth lyd.
  2. Automatisk fremføring af lærred efter behov.
  3. Tilpasset til huset, så alle kan benytte uden forhåndsviden.

Udstyret vil primært blive brugt til beboerforeningens offentligt arrangementer, lokale foreningers generalforsamlinger og private fester. Der er generelt meget flot fremmøde fra lokalbefolkningen, som kommer i alle aldre; børn, unge voksne, pensionister og ældre. Da systemet derfor benyttes af mange forskellige, skal det være let at gå til og være en hjælp for alle.

Bestyrelsen ser store muligheder for mange typer arrangementer og det vil desuden være et trækplaster til private arrangementer, så huset kan blive brugt flittigt mange år frem.

Sammenhængskraft og miljø

Der er lavet mange overvejelser om inklusion. Der er målet, at alle fremmødte skal kunne følge med i, hvad der sker, uanset hvor I lokalet man sidder. Ved at alle tydeligt kan se og høre hvad der sker til årets mange debatter, vil alle have bedst mulighed for at bidrage med deres egne erfaringer og kommentarer.

Lokalet er stort med plads til 100 personer og et tilstødende lokale kan åbnes op til, så der bliver plads til 125 gæster. Det er en stor foldedør mellem de to lokaler, så de kommer til at virke som ét.

Det store lokale er sært at tale op og mange har derfor svært ved at høre hvad der bliver sagt. Det gælder til alle former for arrangementer. Derfor vil vi gerne løse udfordringen ved, at installere et godt lydanlæg og mikrofon, som er tilpasset til tale og rummenes udformning.

Vi har dog også arrangementer med musikalske bidrag, så derfor skal højttalerne også kunne spille musik, til en vis grad – men stadig med tale som primært fokus.

Endeligt der også fokus på et kvalitetsprodukt, så det er en investering der kan fungere godt i mange år. På den måde spares miljøet også for unødig forbrug, ved mange nykøb af udstyr.

Støt projektet

Vil du hjælpe projektet på vej og støtte økonomisk? Så kan der indbetales penge ad forskellige veje.

Indsamlet
0

Tilføje følgende tekst til betalingen for, at støtte projektet specifikt:

Fællesskab i lyd og billede